Lederudvikling og ledercoaching

Svinth Rådgivning hjælper organisationer med at udvikle endnu bedre ledelse. Det sker både i form af individuel coaching og sparringsforløb og rådgivning af ledelsesgrupper. Ethvert lederudviklingsforløb tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, dens unikke situation og aktuelle udfordringer.

Fokus er på at skabe merværdi, der resulterer i positive forandringer. Fuld fortrolighed og professionel tilgang til de udfordringer og muligheder, som den enkelte leder eller en ledergruppe står midt i, er grundlag for et forløb hos Svinth Rådgivning. Svinth Rådgivning har erfaring med coaching og rådgivning af både helt nye ledere og erfarne ledere på topniveau. Coaching af erfarne medarbejdere med særlige ansvarsopgaver kan også aftales.

Et forløb indledes altid med et introduktionsmøde med Dorthe Elise, hvor vi i fællesskab beslutter, om vi er det rigtige match. Et coachingforløb er ofte på 5-6 gange, men kan forlænges. For Svinth Rådgivning er det altid vigtigt, at ydelsen giver mening for modtageren.

"Jeg havde store forventninger og fik dem indfriet - og mere til. Jeg har følte mig tryg, og fik gennem forløbet langt større indsigt i, hvor min styrker og svagheder skal findes. Fik hjælp til at få frem, hvor min arbejdsglæde spirer, og hvordan jeg bedre kan udfolde mit potentiale og opnå de ønsker, jeg har for min karriere. Er helt sikker blevet klogere på mig selv, som gør mig til en bedre udgave af mig selv – også som leder."

Frederikke

kommunal chef 

Dorthe Elise Svinth

har som leder gennem mere end 25 år stort set været i alle hjørner af lederrollen.

"Som mangeårig leder på mange forskellige niveauer og i forskellige organisationer har jeg selv været i mange af de situationer, som lederne står midt i. Jeg har haft succes og begået fejl, har opbygget organisationer og har stået i front, når store afskedigelsesrunder skal eksekveres. Jeg har siddet for bordenden, været medlem af koncernledelser med ledelse af ledere og været direkte personaleleder. Har oplevet at være afholdt og stolt efter en super APV og prøvet det modsatte. Har haft det som fisk i vandet i ledergrupper, men har også oplevet at føle mig ensom og som en fremmed fugl. Har haft chefer, hvor relationen var nem og tillidsfuld og prøvet det modsatte. Har oplevet at være på sikker grund og ride på bølgen af gode resultater, som at være usikker på egen formåen."

"Det vigtigste er at være åben for indsigt og lære af sine erfaringer – både de gode og de dårlige. Så står man bedre rustet til de udfordringer, som uden tvivl vil komme. Og ikke være al for hård ved sig selv i jagten på det sublime. Så derfor er det faktisk en gave at få mulighed for at stoppe op og reflektere over, ”hvor er jeg selv lige nu i min ledergerning – trives jeg, hvor er min energi, hvad bøvler jeg med, og hvilke andre perspektiver er der på de udfordringer – og muligheder, der fylder”. Ledere er ikke jo ikke maskiner, men har brug for som alle andre at blive klogere på sig selv for bedre at kunne navigere og trives i en hverdag, hvor kravene er mange og opgaverne utømmelige"

Hvad er lederchoaching?

gruppe mennesker, der brainstormer med pen og bøger

Ledercoaching er en dybdegående, teoretisk baseret samtalemetode, som bygger på principperne om åben og ærlig dialog. Metoden prioriterer et struktureret, men samtidig nærværende samtaleformat, der søger at fremme coachees personlige og professionelle udvikling. I denne form for coaching kan coachen enten opretholde en neutral position eller træde ind som en aktiv medspiller, hvis det tjener processen og hjælper med at indfri coachees mål.

I de senere år har ledercoaching vundet stor popularitet, specielt i virksomheders og offentlige organisationers topniveauer. Dette skyldes et voksende behov for at udvikle ledere – både nuværende og fremtidige – så de bliver bedre rustet til at håndtere dagens udfordringer. Mange organisationer ser nu ledercoaching som et effektivt redskab til at styrke ledernes faglige kompetencer og personlige styrker, hvilket ultimativt bidrager til en sundere og mere produktiv ledelseskultur.

Dorthe Elise lægger vægt på, at et coachingforløb både styrker den ledelsesfaglige som den personlige udvikling, der bidrager til, at lederen bedre kan navigere i komplekse ledelsessituationer med tydelighed og tryghed.

Dorthe Elise Svinth er den gennemgående konsulent i hele forløbet – fra opstart, planlægning, gennemførelse til opfølgning og afrunding. Det gælder både de individuelle coachingsessioner som gruppeforløb. Dorthe Elise vil i tilrettelæggelsen sikre, at alle deltager aktivt i processen, og at forskellige metoder anvendes, så energien opretholdes og motivering for læring og indsigter forbliver intakt.

Dorthe Elise har også bistået flere, der har stået ved en karrieremæssig skillevej af forskellige grunde, som f.eks. afskedigelser, omstruktureringer eller lysten til at prøve nyt, men hvor næste skridt ikke ses tydeligt, og derfor har brug for hjælp til at få tågen til at lette. Karriereafklaringsforløb kan designes efter behov, f.eks. kan det indgå i et outplacementforløb eller være et enkelt inspirationsmøde.

"Efter et par slidsomme år som topleder havde jeg mistet gejsten, og havde brug for at finde vejen videre. Fik gennem et intensivt forløb energien tilbage og (gen)fandt, hvad der egentlig giver mig arbejdsglæde – og ikke mindst hvor jeg performer bedst, og hvor mine faldgruber er. Det er en indsigt, som jeg ikke vil være foruden, uanset at alle sider af en selv ikke fremstå i det pureste guld. Forløbet gav mig afsættet til gå efter helt andre stillinger, og sidder i dag i et spændende internationalt chefjob. Tak til Dorthe Elise for konstruktivt at skubbe mig fremad, og samtidigt være en god sparringspartner hele vejen."

Jørgen K.

statslig leder

Privatlivspolitik

OK