Udgangspunktet for rådgivning, kurser og workshops tager altid afsæt i kundens konkrete kontekst. Svinth Rådgivning tilpasser derfor altid rådgivning og andre forløb til den virkelighed, som netop Jeres virksomhed står i.
Svinth Rådgivning faciliterer i tæt samarbejde med kunden strategiudvikling og implementering, og medvirker gerne til den efterfølgende evaluering.
For at komme godt fra start vil der være behov for at få klarlagt målet med strategiarbejdet og få fastlagt en realistisk ramme for strategiarbejdet. Det kræver ofte en forudgående målrettet organisationsanalyse af virksomhedens situation, og at der efterfølgende træffes beslutning om de reelle forandringsbehov, en prioritering af ønskede forandringer og formulering af fremtidige mål og ambitioner.

Udover den overordnede strategi skal konkrete handleplaner udarbejdes, der er det operative værktøj for at skabe effektiv eksekvering og sikre konkret opfølgning på den strategiske retning – også implementering af de svære beslutninger. Skal strategien være bæredygtig vil behovet for strategisk kommunikation og interessenthåndtering – internt som eksternt - ofte være afgørende. Dette bistår Svinth Rådgivning også med.
Svinth Rådgivning udarbejder også mere nålestiksanalyser – det kan være at afdække samarbejdet – eller mangel på samme - mellem to afdelinger eller hvordan kunderejser ser ud i organisationen. Svinth Rådgivning bidrager også med facilitering af den fulde proces i forhold til sammenlægninger af enheder eller større organisationsændringer. Svinth Rådgivning har også erfaring med udarbejdelse af analyser af virksomhedskultur og ledelsespraksis, og kan også efterfølgende sikre en målrettet facilitering af det strategiske og praktiske opfølgningsarbejde, hvor især forandringsledelse og kulturarbejdet bliver afgørende for succes.
Turesensgade 7, 4tv
1368 København K
Slagterivej 7A
8305 Samsø